Historie - Den Gamle Digegaard

I 1972 købte mine forældre, Ulla og Knud Erik Nielsen den daværende to længede gård, og lod den ombygge, hvorefter en del af bygningerne blev omdannet til et hyggelig traktørsted/restaurant, der fik navnet ”Den gamle Digegaard”. Pinselørdag i 1974 blev det første ”Kaffehus” indviet.

Ulla og Knud Erik Nielsen var de første, der officielt brugte navnet, ”Den gamle Digegaard” som navn på traktørstedet. De kendte til, at Digeopsynsmand Peter Hansen ”altid” havde brugt navnet på bygningerne, som var hans fødehjem og barndomshjem.

”Kaffehuset” blev en succes og snart stod det klart, at familien måtte udvide med restauration.

I året 1976 lod Ulla og Knud Erik Nielsen den tredje længe på ”Den gamle Digegaard” opføre. Denne længe rummer i dag ferielejligheder.

I året 1983 blev der tilbygget en fjerde længe, så nu er ”Den gamle Digegaard” blevet en firelænget gård.

I året 2004 blev ”Den gamle Digegaard” overtaget af næste generation, datteren Johanne Nielsen, der er udlært som både tjener og kok, og dermed har den nødvendige ekspertise for bedriften.

I året 2013 kom George Kranker, udlært kok på ”Den gamle Digegaard” i 1990 tilbage og hjalp/hjælper nu med at føre gården videre sammen med Johanne og Johannes to døtre, 15 år og 18 år, samt deres fælles datter på 9 år.

Den 31. maj 2024 blev der holdt ”50-års jubilæum på ”Den gamle Digegaard”. Med reception og ålegilde.

Ca. et hundrede og halvtreds år tidligere, 12. og 13. november 1872, blev Sydkysten af Lolland samt også andre dele af Østersøens kystområder ramt af en stormflod, som forårsagede utrolige ødelæggelser og kostede hundrede vis af menneskeliv.

Halvøen Hummingen blev ramt særdeles hårdt.

Erik Aalbæk Andersen noterer i bogen: Livet på øerne, Bind 2: Stormfloden og den orkanagtige vind slog ind mod Lollands sydkyst. Floden slog over Strandbøndernes selvbyggede strandvolde på Hummingen, og tog samtlige beboere på Hummingen, mænd, kvinder, børn, i alt en halv snes, og alle huse og ejendele. (Det er ikke korrekt, at alle på Hummingen døde i Stormfloden 1872, da bl. a. alle på ”Den gamle Digegaard” og enkelte andre personer overlevede).

Strandfoged Peter Hansen skrev også en korrekt beretning som kan læses senere i denne beskrivelse, som yderligere forklaring offentliggøres hermed følgende: Peter Hansens far, Hans Jørgen Jørgensen, døde, d. 29. januar 1871, derved blev Peter Hansens mor, Maren Cathrine Sørensen, enke. De 7 børn, der kom på loftet var: Jørgen Christian, Ane Dorothea, Peter, Hansine Birthine, Caroline Marie, Søren Frits og Hans. De 3 ældste børn har sikkert hjulpet deres mor med arbejdet på deres barndomshjem, ”Den gamle Digegaard”. De har alle boet på ”Den gamle Digegaard”.

Flere år senere kom Peter Hansen ofte på besøg i sit barndomshjem. Han var den første, der kaldte huset: ”Den gamle Digegaard”, uofficielt. Peter Hansen var i 1928 strandfoged på kysten: Hummingen, Kramnitze og havde anmeldt nogle personer, der havde udført ulovligt sten fiskeri. Øvrigheden i Nakskov. De anmeldte fik hver en bøde kr. 30,00 som skulle betales ad 2 gange i løbet af 1 år. Bøderne blev aldrig afkrævet og heller ikke betalt. (Skrevet af Digeopsynsmand Rasmus Christian Hansen, ”Det beskyttende dige”, i 1943).

Luftmeldekorpset, Lolland har i ”Mandskabslisten for november 1941, post 4, noteret”: Peter Hansen, alder 81 år, reservemand.

Digeloven af 23. maj 1873 blev vedtaget i Rigsdagen og efterfølgende blev det beskyttende dige langs Lollands sydkyst opført.

Det lollandske dige, blev opført i årene 1873 til 1878 og dermed også sluserne ved Kramnitze Havn og vejforbindelsen mellem Hummingen og Kramnitze.

Folketælling 1916 over Gloslunde nævner: Ankersholm, matr. Nr. 3a, opslag nr. 43: Peter Hansen, født 5. marts 1858, lever af fiskeri og landbrug, gift med Camilla Christensen, født 14. sept. 1872. Deres datter Hedvig Alma Hansen, født 11. juni 1897 boede der også. Kirkebog, Kontra, Gloslunde, 1892FKVD – 1921FKVD, opslag nr. 84.

For at følge historien om ”Den gamle Digegaard” må vi også se på oplysninger i Folketællingen 1855, Gloslunde, opslag nr. 10. En Gaard i Hummingen. (Den gamle Digegaard) Ejer, Jørgen Jørgensen, ugift, 24 år, kommer fra Taagerup. Maren Kristine Sørensdatter, ugift, hans fæstede madmoder…

Kirkebog, Gloslunde, Kontra, 1834FKVDJTA – 1866FVD, opslag nr. 151. Viet, 7. januar 1855, ungkarl, Hans Jørgen Jørgensen fra Baadesgaard, 24 år, til Maren Kirstine Sørensdatter, 35 år. (Det passer ikke med, at Maren Kirstine Sørensdatter er den samme som Maren Cathrine Sørensdatter, 23 aar.)

Hans Jørgen Jørgensen og hustru overtog ved deres ægteskabs indgåelse i 1855 Gården på Hummingen: Den gamle Digegaard. Gården er sammen med andre gårde på Hummingen Arvefæsteejendomme under Baadesgaard Gods. Inddæmmet Areal af Thorsvaad i Rødby Fjord (Tingbogsoplysning).

Georg Wiingaard skrev i ”Dem fra Lolland”, side 26. ”Huset lå helt ude ved Østersøens kyst, hvor Marehalmen groede på klitterne, hvor havbrisen bar bølgesangen ind i de dybe morgener, og strandskyllet legede med de vandrende sten. Inde fra Fjorden kom lyden af søfugles stemmer, svalernes sang. Der var ensomt derude, på hele halvøen lå der blot seks huse og gårde. Fiskerbåde lå draget op på stranden under mågernes skrig. Røgen fra husenes skorstene steg mod den vældige himmel, der buede sig endeløs over det flade land, hvorom vandene blinkede. Der lå lidt højt, det gamle hus, såvidt der hér kan tales om højde. Det ligger der endnu, tæt under havdiget, som efter stormfloden skabtes om Sydlollands kyst”.

Kirkebog, Gloslunde, Kontrabog, 1834FKVDTJTA – 1866, opslag 85. Født Jørgen Christian Hansen. 14. feb. 1854, fader: Hans Jørgen Jørgensen, moder, Maren Cathrine Sørensdatter, 23 år, Hummingen. (Dette er ”Den gamle Digegaard”)

Kirkebog, Gloslunde, Hovedministerialbog, 1833FKVDTJTA – 1865, opslag 81. Født, d. 21. marts 1856, Ane Dorothea Hansen, forældre, Hans Jørgen Hansen på Hummingen og hustru Maren Trine Sørensen, 26 år. (Den gamle Digegaard).

Kirkebog, Gloslunde, Hovedministerialbog, 1833FKVDJTA – 1865, opslag 34. Født 5. marts 1858, Peder Hansen, fader: Hans Jørgen Jørgensen og moder, Maren Cathrine Sørensdatter, 28 år. (Den gamle Digegaard)

Folketælling 1. februar 1860: Gloslunde, opslag nr. 3: Hummingen en Gaard: Hans Jørgensen, 34 år, landmand. Cathrine Sørensdatter, 32 år, hustru. Jørgen Christian Hansen, 6 år, søn, Ane Dorthea Hansen, 4 år, datter, Peder Hansen, 2 år, søn. (Den gamle Digegaard)

Kirkebog, Gloslunde, Kontra, 1834FKVDJTA – 1866FKVDJTA, opsl. 93. Født, d. 6. juni 1861: Hansine Birthine Hansen, forældre: Hans Jørgen Jørgensen på Hummingen og hustru Maren Trine Sørensdatter, 33 år. (Den gamle Digegaard)

Kirkebog, Gloslunde, Kontra, 1834FKVDJTA – 1866FKVDJTA, opsl.85: Født Tvillinger, d. 4. september 1864: Caroline Marie Hansen og dødfødt pige. Forældre: Gårdmand i Hummingen, Hans Jørgen Jørgensen og hustru Trine Sørensen (35 år). (Den gamle Digegaard).

Kirkebog, Kontrabog, Gloslunde, 1866FKVD – 1892FKVD, opslag nr. 5: Født, 14. januar 1867: Søren Frits Hansen. Forældre: Hans Jørgen Jørgensen og hustru Maren Trine Sørensen, 37, 3fjerdedele år. Faddere: Niels Peter Hansen, Hummingen. (Den gamle Digegaard).

Kirkebog, Kontrabog, Gloslunde, 1866FKVD – 1892FKVD, opslag nr. 9: Født, 29. maj 1869: Hans Hansen. Forældre: Hans Jørgen Jørgensen og Karen Trine Sørensen, 39trekvart år, Hummingen. (Den gamle Digegaard).

Folketælling. 1. februar 1870. Gloslunde, Hummingen, opsl. 46. En Gaard: Hans Jørgen Jørgensen, 43 år, Jordbruger. Maren Cathrine Sørensen, hustru, 40 år, Jørgen Christian Hansen, søn, 15 år, Ane Dorthe Hansen, datter, 13 år, Peter Hansen, søn, 11 år, Maren Kirstine Sophie Hansen, datter, 9 år. Hansine Birthine Hansen, datter, 7 år, Caroline Marie Hansen, datter, 5 år, Søren Frits Hansen, søn, 3 år, Hans Hansen, søn, under 1 år. (Den gamle Digegaard).

Kirkebog, Kontra, Gloslunde, 1866FKVD – 1892FKVD, opslag nr. 132: Død, d. 29. januar 1871, Hans Jørgen Jørgensen, 43½ år gammel. Gårdmand, Hummingen. Født i Hyldtofte. (Den gamle Digegaard).

Hans Jørgen Jørgensen havde deltaget i den sønderjyske treårskrig, 24. marts 1848 – 8. maj 1852. Alle tre år og var kommet helskindet hjem og blev gift med Maren Cathrine Sørensdatter og bosat i Huset på Humminge. Som Peter Hansen kaldte: ”Den gamle Digegaard”.

1873, 5. Juni: Skøde på ”Den gamle Digegaard”: Tinglyst Tarif No. 26. Pagt 8, Hummingen Matr. 6b. Skøde. Undertegnede Parcellist Rasmus Andersen af Hummingen tilstaar herved – – – Baadesgaard Godsforvaltning, d. 31. Mai 1873, Ottosen. (Kopi af skøde opbevares på ”Den gamle Digegaard”. Det var på det tidspunkt lovligt at bortsælge arvefæstegårde til anden side, når arvefæsteren var afgået ved døden, og arvefæster: Hans Jørgen Jørgensen var afgået ved døden, 29. januar 1871. Hans hustru og familiens børn måtte da flytte fra ”Den gamle Digegaard” og de nye ejere Rasmus Andersen og familie kunne flytte ind. Senere overtog, Niels Peter Nielsen, ”Den gamle Digegaard”.

Folketælling, 1880. Gloslunde, opslag nr. 16: Peter Hansen, 21 år, tjener i et hus i Kramnitze.

Folketælling, 1890. Gloslunde, opslag nr. 57: Peter Hansen, 32 år, født i Hummingen, Jordbruger.

Folketælling, 1901. Gloslunde, opslag 307, Matrikel nr. 6b, Hummingen: Niels Peter Nielsen, født 6. januar 1856, landmand.

Folketælling, 1906. Gloslunde, opslag nr. 40, matrikel nr. 6b (passer med senere matrikelnummer på ”Den gamle Digegaard”), Hummingen: Marie Rasmussen, husmoder, parcellist, født, 12. maj 1844, enke, hendes barn, Christian Nielsen, født 4. december 1872.

Folketælling, 1911. Gloslunde, opslag nr. 55, Tjørnebjerg, matr.nr. 3ar.: Peter Hansen, født 5. marts 1858, husfader, landbrug, fiskeri. Camilla Hansen, født 14. september 1871. Ella Hansen, født 2. november 1892, datter, medhjælp. Hedevig Hansen, født 11. juni 1897, datter, medhjælp.

Folketælling, 1925, Gloslunde, Hummingen, opslag nr. 100. Frederik Hansen, født 25. marts 1884, Landbrug. Engeborg Johanne Larsen, født 15. april 1901, hustru. Hermand Hansen, født 8. juni 1920, søn.

Folketælling, 1925, Gloslunde, Hummingen, opslag nr. 101: Hans Christian Nielsen Suhr, født 4. december 1872. landmand. Kjeld Suhr, født 4. december 1872. søn. Frede Dalgaard Nielsen. Der er stor sandsynlighed for, at Hans Christian Nielsen Suhr er den samme person som nævnes i Folketællingen fra 1906, hvor Marie Rasmussen er ejer af: ”Den gamle Digegaard”. Marie Rasmussens søn Hans Christian Nielsen Suhr er derfor i 1925 ejer af ”Den gamle Digegaard”.

Bemærkninger til Matr. Nr. 6b, fra 8. 11. 1900 angiver, at ejer er Gjertrud Marie født Jensen. (sikkert gift Rasmussen og gift med Niels Rasmussen, som ejede ”Den gamle Digegaard” tidligere).

oktober 1907 angives ejeren at være Hans Christian Nielsen, søn af Niels Rasmussen og Marie Rasmussen.

Folketælling, 1940, Gloslunde, opslag nr. 34. Matrikel nr. 3a. Tjørnebjerg: Peter Hansen, født 5. marts 1858, parcellist. Camilla Hansen, født 14. september 1872, hustru. Hedevig Alma Hansen, født 11. juni 1897, datter.

Hummingens historie begyndte mange hundrede år tidligere. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår, de første mennesker har bosat sig på øen Hummingen. Senere, da øen blev landfast med Lolland har de sikkert ernæret sig ved jagt, fiskeri og senere endnu ved landbrug. Venderne kom til Hummingen i året 1086, efterlod sig navne i nærheden: Tillitze og Kramnitze (Samlinger til de danske øers Laalands og Falsters Historie, Claus Rønlev). Sildemarkedet på Albuen i århundrederne før 1500-tallet har sikkert også haft betydning for livet på Hummingen.

Hominde, Hummingen, Humminge Land, Øen Hummingen og alt andet land i området var fra de ældste tider ”Den danske Konges ejendom”. Ved Enevældens indførelse i Danmark, i 1660, fastholdt adlen den tidligere af kongen givne ret til jordens besiddelse og kunne give jord til fæste hos pålidelige bønder. Fæstemanden var husholdets repræsentant. Godsejeren på Baadesgaard gav i 1855 arvefæste til hans pålidelige mand på Baadesgaard: Hans Jørgen Jørgensen. Matrikel nr. 6. b. Hummingen. Ingen tidligere beboere på Matrikel nr. 6. b. er fundet. (Oplysningerne herom er fundet af Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv).

Godset Baadesgaard, som ejede det meste af jorden på Hummingen, blev oprettet som herregaard i 1685 – 1686. Det blev oprettet af nedlagte gårde fra landsbyerne Baadesby og Langholm.

På Hummingen har der sikkert været dyrket de kendte kornsorter, som ofte slog fejl på grund af stor fugtighed i jorden. Så gik det langt bedre med at dyrke Engskær, som er en flerårig plante, ca. 70 cm høj, en knopurt i tidselfamilien, serratula tinctoria. Findes stadig enkelte steder i Hummingen og i omegnen. Bladene høstedes og eksporteredes. Tørrede blade af planten giver ved afkog en stærk gul væske, som brugtes til farvning af tøj. I årene omkring 1740 blev der fra Syltholm eksporteret ca. 500 kg pr. år. Det hjemlige forbrug var sikkert af en tilsvarende størrelse. Manna, Sødgræs, glyceria fluitans, blev dyrket på Hummingens jorder, høstet, strøget og eksporteret. Sødgræs vokser i lavvandet ferskvand. Ved høst vader man i vand til midt på livet, slår med en stok på planterne og opsamler, i en sæk, som er anbragt under planten, de modne ”nøddestore” kerner. Manna bruges til menneskeføde, skæres i skiver og sælges under navnet: ”mannagryn”. Bruges også som foderplante til husdyrene.

Falkejægere på Hummingen. Der er historiske beretninger om, at der i luften over Hummingen og over hele Sydlolland, fra tidlig tid fløj falke og andre rovfugle. 12. september 1546 blev Borger Oluf Ofverskriver af kong Christian III udnævnt til ”Falconér” og bevilget bolig i ”Falkelejet” i Rødby. Oluf Ofverskriver og andre falconérer har i efterfølgende århundreder fanget, trænet og afleveret falke til danske konger. Falkejægerne har derfor, ganske givet, være velkomne gæster på ”Den gamle Digegaard”. I året 1632 forærede kong Christian IV til sin søn 30 falke, trænet i Rødby Fjord. Samtidig fik kong Christian IV´s gode ven Kurfyrsten af Sachsen 12 ”Gerfalke”, 1 ”Harefalk” og 1 ”Slagfalk”. Det var en eksklusiv, fyrstelig, jagtform der gennem et par hundrede år trænedes på Hummingen og i Rødby Fjord. Der har også i den tid været gæster på ”Den gamle Digegaard”. Falconér, Jacob Christensøn beretter i en skrivelse fra 1736, hvad man oplevede, når man besøgte ”Den gamle Digegaard”: ”Trange tider med hårdt arbejde i rørene. Fiskeriet giver dagligt brød. Markerne lider under vand. Forskrifter på at lede vand bort fra Markerne overholdes ikke. Færdsel over Kornmarker er forbudt. Lars Lützen blev pålagt pant på ”En Halv Lod Sølv” og at betale Skaden ved at køre på min Kornmark. Da han også havde røvet min Kvie på Marken blev han dømt til ”Kagstrygning”. Han blev sendt til arbejde i Kjøbenhavns Fæstning på Livstid. Engskær vokser og trives ved alle vores Vandløb. Manna fra Sødgræs er fast rede at høste. De gode Købmænd betaler os for en god høst. Indbo her i Stuen er: Fyrrebord, Fyrrebænk, Egekiste med Låg, Bullseng, 4 Stole og Spindestol. Diger om Jorden holder Vandet fra Markerne. Når det høje Vand kommer maa vi paa Loftet. Vandfloden overfalder os hastigt. I Husholdningen mangler ikke Sul og Kød, Flæsk, Sild, Smør og Fedt, gammelt Øl, Brændevin, hollandsk Tobak og Hvedekager. Byfoged Niels Siersted i Rødbye har forhørt sig om Egnen her. Dette bekender jeg med min egen Haand. Kongeligt udnævnt Falconér Jacob Christensøn, Augusti, 1736. (Gerfalk, Falco rusticolus, er den største falkeart, på dansk: Jagtfalk. I middelalderen den mest eftertragtede falk. Harefalk, er navnet på en, i datiden ”russisk” falk).

Barnefødsler i Hummingen. Ved gennemlæsning af kirkebøgernes beskrivelse af barnefødsler fremgår det tydeligt, at sammenholdet blandt beboere i Hummingen har været særdeles positivt, da det fremgår, at børnenes faddere meget ofte også er beboere på Hummingen. Det er tegn på, at man har været venner og sikkert også har hjulpet hinanden med det daglige arbejde. Under stormfloden i 1872 har venner og bekendte søgt sammen, hvor faren for katastrofe har været mindst.

Skolegang fra Hummingen. Der var ingen skole på Hummingen, men i nogle år i løbet af 1800-tallet boede der en ”skolelærer” i et hus i Hummingen, han har undervist i Hummingen og sikkert også i enten Gloslunde skole, Charlottenlund skole, Pilehave, eller i Kramnitze private skole, opretter ca. 1890.

Stormfloden, d. 12. og 13. november 1872: Beretninger om de grusomme hændelser kan søges mange steder, her skal nævnes: C. C. Haugner, Sdr. Herred, bind IV, side 235: Hummingen, eller Hummingeland, var dengang en halvø, der som en bøjet arm af Gloslunde sogn, skød sig ned i Østersøen omkring den vestlige del af Rødby Fjord. Den var (i 1872) et af de mest udsatte steder; alene på denne lille, sparsomt beboede Landstrækning druknede 10 mennesker. Den gamle mand Pejter, forlod sit hus sammen med andre og gik i vand til over bæltestedet, til Jens Knudsens hus. Peiters hus forsvandt i havet. 15 mennesker krøb sammen på loftet af Jens Knudsens hus. Et hus nordligere for dette var også ”gået i havet”. Strandfoged Peter Hansen, der dengang var 14 år gammel, fortæller om forholdene i et andet hus (dette hus er hans barndomshjem, det senere ”Den gamle Digegaard”): ”Vi var 7 børn hjemme og nogle naboer, alle kom på loftet. Jeg så Rasmus Musses hus blive hævet i bølgerne og drive bort. Frederik Hjulmands hus blev revet bort. Frederik reddede livet i den ene vinkel af huset, den anden rev hans hustru med i havet”. Peter Hansen fortæller, i en anden beretning, hvorledes vandet bare steg og steg, og hvordan ler stenene i skorstenen opløstes og styrtede ned på loftet, heldigvis uden at ramme nogen. Han satte så en stige til skorstenshullet, så han kunne kigge ud, og her så han det forfærdelige syn, da naboens hus blev hævet af bølgerne og skyllede bort, med et ægtepar og deres syv børn. Et andet hus blev også revet bort, men her var beboeren, en enkekone, heldigvis en af de personer, der sad på deres loft.

Efter Stormfloden var de fleste mursten skyllet ud af de bygninger, som stadig stod på grundene. Stenene var dengang opbygget af ler, som var formet og derefter soltørret, før de var blevet sat ind i bygningerne mellem stolperne i ”Bindingsværket”, som var ene om at ”holde husene sammen”.

Den gamle Digegaard, og mange andre huse i det oversvømmede område blev i årene efter november 1872, genopbygget og i 1874 var ”Den gamle Digegaard” genopført og havde nu fået to længer med nye ler sten, bindingsværk og nyt stråtag. Hvordan familierne har klaret sig i årene til husene, var genopbygget er ikke klarlagt. Familien har sikkert ”været indkvarteret” hos familier i Gloslunde. Peter Hansen var i 1873, 15 år gammel, storebror, Jørgen Christian Hansen var 17 år gammel, de har sikkert, sammen med deres storesøstres mænd arbejdet sammen med andre i genopbygningen af deres barndomshjem, hvor deres mor, Cathrine Sørensdatter stadig boede. Peter Hansen fortalte til Georg Wiingaard, gengivet i ”Dem fra Lolland, 1953”: Vi fik flikket et slags køretøj sammen og de reddede heste sat for, så kørte vi mor og børnene op i landet for at få dem i hus. Min bror var syg og fik krampe. Alle broer var taget af vandet, så vi måtte køre store omveje til Gloslunde. Da vi nåede frem, fandt vi omsorg og hjertevarme. Peter kørte tilbage til Hummingen, så også andre kunne bruge køretøjet. Til de skadelidte kom der hjælp oppe fra landet, de store gårde sendte føde til mennesker og dyr og bygningsmaterialer til huse. En landsindsamling bragte hurtigt midler til veje til støtte for de stormflodslidte.

En bonde, fra omegnen, Rasmus Andersen købte, 5. juni 1873, Matrikel nr. 6b, ”Den gamle Digegaard”, af Baadesgaard Gods, da denne arvefæstegård, efter Hans Jørgen Jørgensens død i 1871 ikke længere var i arvefæste og, det var muligt for godserne at frasælge arvefæstegårde indtil året 1919. Tinglysningsdokumentet af denne handel er i nuværende ejeres besiddelse. Rasmus Andersen og hans søn, Niels, drev efter 1873 ”Den gamle Digegaard” som bondegård med jord, landbrug samt kvæg. Til 8. november 1900, hvor Gjertrud Marie født Jensen overtog ”Den gamle Digegaard”. Herefter blev matrikel nr. 6b overtaget af Hans Christian Nielsen fra, d. 5. oktober 1907.

Kirkebog, Kontrabog, Gloslunde, 1940FKVD – 1959FKVD, ops. nr. 229. 31. oktober 1955. Døde Peter Hansen, 97 år, fhv. Strandfoged, boede i Kramnitze, født i Hummingen, d. 5. marts 1858. Søn af husmand Hans Jørgen Jørgensen og hustru Maren Trine Sørensdatter. Gift med Camilla Christensen. Sidste fælles bopæl: Kramnitze. (Født på og oplevet barndom på: Den gamle Digegaard)

Folketidende, 3. november 1955: En af Lollands ældste, den 97-årige fhv. Strandfoged og Toldopsynsmand, Peter Hansen, Kramnitze, er død. Peter Hansen er født i Humminge og hørte til de indfødte i Kramnitze, hvor han har boet det meste af sit liv. Allerede som ny konfirmeret måtte han ved faderens død hjælpe moderen med driften af familiens lille sted. Samtidig med at han måtte hjælpe til med fiskeriet. I 1872 oplevede han den store Stormflodskatastrofe, som især gik ud over hans hjemegn. Han købte senere et parcelliststed bag Kramnitze gamle skole, samtidig med at han fortsatte med fiskeriet. Gennem mere end 30 år varetog han hvervet som Strandfoged fra Kramnitze mod Rødbyhavn, og han var i samme periode Toldopsynsmand på samme strækning. Strandfoged Hansen var trods sin høje alder ualmindelig rask og først for nogle dage siden følte han sig utilpas og gik i seng. Han var dekoreret med Dannebrog-mændenes Hæderstegn. Hansen efterlader sig hustru og 2 døtre.

Peter Hansen blev også dekoreret for indsatsen ved det tyske Skoleskib ”Niobe” ´s forlis ud for Kramnitze i 1932, han blev tildelt en sølvmedalje med indskriften: ”Alles fürs Vaterland. Volkspende Niobe”. ”Den Opfern von Fehmarn zum Gedanken. 26. 7. 1932”.

Senere, omkring 1930 – 1945, var ”Den gamle Digegaard” ejet af ”Hr. Suhr” og af ”En dyrlæge fra Nakskov” som flyttede til USA. (1950 – 1960)

Omkring 1960 – 1970, blev jorden, tilhørende ”Den gamle Digegaard” bortsolgt og udstykket til anlæg af sommerhuse. Grundejerforeningen ”Hummingen Øst” blev opretter i 1971.

Hummingen har lige fra tiden, hvor de første badegæster begyndte at søge til de danske strande, været et eftertragtet bade sted i Danmark, og er det stadig.

Efterskrift, Epilog: I årene 1904 og 1905 var digteren Mads Nielsen kandidat på ”Rødby Apotek” hos apoteker Behrendt, som var ivrig jæger og ofte sejlede i Rødby Fjord. Mads Nielsen har sikkert ofte været med på både sejlture og på vandreture i den storslåede natur og derved også på besøg i ”Den gamle Digegaard”, hvor daværende ejere var kunder på ”Rødby Apotek”. Mads Nielsen var et ”naturmenneske” og har haft stor glæde af disse ture. Efter eksamen i 1904 som Cand. Pharm er rejsen gået videre til Vester Skerninge og Kolding, hvor Mads Nielsen var apoteker til året 1953. I 1945 opfordrede spejderbevægelsen KFUM, Mads Nielsen til at skrive ”Frihedssangen”. Mads Nielsen fik i Kolding Folkeblad trykt sangen: ”Danmark Frit”. ”En lærke letted”. Den er inspireret af naturen ved Gudenåen og sikkert også inspireret af ungdomsminderne ved Rødby Fjord og fra ”Den gamle Digegaard”.

(Det første vers gengives hermed:

”En lærke letted, og tusind fulgte,

Og straks var luften et væld af sang.

De tusind tårne tog til at tone,

Så landet fyldtes af klokkers klang.

Og byer blomstred i rødt og hvidt,

Og det var forår og Danmark frit.”

Mads Nielsen døde, den 8. december 1958.)

Kære gæst på ”Den gamle Digegaard”!

Denne orienterende beretning om ”Den gamle Digegaard”, og nærmeste omegn er en gave til dig. Det ville glæde mig om du ved læsning af beretningen fik interesse i også at besøge andre historiske lokaliteter i nærheden, f.eks. Det beskyttende dige, Geodætisk Instituts landmålesten fra 1887, Stormflodens mindesten ved Kramnitze havn. Stormflodens mindepark, samt museum ved Gloslunde kirke. Hobyfundenes mindested i Hoby. Pælespærringen ved Tjørnebjerg samt Mindeparken i Rødby Fjord.

og meget mere.

På gensyn, med venlig hilsen på vegne af ”Den gamle Digegaard” og personale,

Venlig hilsen, Johanne.